Skip to content
+45 88 618 390

Året der gik – 2019

2020 nærmer sig med hastige skridt. Inden længe holder vi juleaften med vores kære og skåler os ind i det nye år. Vi kan se tilbage på et yderst begivenhedsrigt 2019, som blev starten på HUONE Copenhagen.

Vi vil gerne takke for den gode modtagelse vi har fået siden åbningen i august. Det har været utrolig sjovt at byde både danske og internationale mødegæster velkommen til en helt ny verden af møde- og konferencelokaler. Vi har allerede været vært for mere end 3.000 mødegæster. Det er vi stolte over, og vi glæder os til at være vært for endnu flere i det nye år.

Vi har samlet en række af de største øjeblikke siden åbningen i august:

HUONE-teamet blev fundet

15 engagerede medarbejdere blev fundet. Alle brænder for at skabe bedre mødeoplevelser for mødedeltagere i København. De er alle med til at sikre, at HUONEs mødegæster får størst mulig succes og resultat ud af deres møde eller konference hos os.

Grand Opening

D. 5. august slog vi officielt dørene op til en ny verden af mødeoplevelser og de første møder blev afholdt i vores kreative lokaler.

D. 27. august deltog knap 300 gæster i fejringen af HUONE Copenhagen. Efter koncernchef og CEO, Evon Blomstedt, havde holdt sin åbningstale og snoren var klippet, kunne gæsterne gå på opdagelse i vores tematiserede lokaler. Du kan læse meget mere om åbningsfesten i vores blogindlæg.

Rundvisninger i massevis

Vores kreative og innovative lokaler er helt unikke og lignende er aldrig set før i København! Vi har haft næsten 300 møde- og eventplanlæggere til en rundvisning i vores 20 lokaler, som alle har været meget begejstrede for de nye typer mødelokaler og de muligheder, de byder på.

9 ud af 10 vil anbefale os

I en opstartsfase sker der mange ændringer, og der har da også været mange hektiske øjeblikke, som har tvunget vores medarbejdere til at tilpasse sig nye måder at arbejde på. Alligevel har vores fantastiske HUONE-team formået at give en unik mødeoplevelse til vores mødegæster. 9 ud af 10 af vores mødegæster vil anbefale os til en ven eller en kollega. Og ikke nok med det, så har hele 40% af vores gæster allerede booket et møde eller event hos os i 2020.

Hvorfor vælge HUONE?

Hør her, hvorfor vores kunder vælger os til deres møder og konferencer:

Fantastiske faciliteter: god lyd, god plads og rigtig god betjening! Det er rart at komme til et sted hvor lyd og lys bare virker! Det har virkelig været godt!
– Birgitte Steen Frydland, Senior Director hos LEO Pharma

Roche Diagnostics Denmark had one of the best internal events at HUONE. Each room was so dynamic and fun, it brought out the high energy from each of the meetings that took place in them. Besides the greatness of it’s premises we were also very happy with the great service and attention from the staff.
– Jexxy Barrios, Administrative & Digital Coordinator hos Roche Diagnostics A/S

Vi er blevet inspirerede af de nye typer mødelokaler. Det giver noget andet til møderne, man kan ‘connecte’ med et lokale. Man husker bedre mødet. Vi vil helt sikkert bruge jer igen.
– Michael Reimer Mortensen, Head of Commercial hos Maersk

Kan på det varmeste anbefale at afholde møder og events hos HUONE. De har et meget anderledes, kreativt og forfriskende koncept og de kreative rum og omgivelser giver ekstra god energi og inspiration. Man mærker tydeligt at hos HUONE er de eksperter i mødeafholdelse.
– Anja Slot, Marketing Manager hos Total

5 spørgsmål du skal stille, inden du vælger mødested