Konferencer i en coronatid – forsamlingsforbuddet på 500 gælder stadigvæk

Som Horesta skriver på deres hjemmeside, gælder det store forsamlingsforbud på 500 personer stadigvæk, selv om forsamlingsforbuddet i en række kommuner i Københavnsområdet fra onsdag den 9. september sænkes fra 100 til 50.

Hos HUONE går vi ikke på kompromis med sikkerheden. I alt hvad vi gør, er det vores mål og ambition, at skabe trygge rammer for både vores mødegæster og medarbejdere. Det var allerede en del af vores dagligdag før Corona epidemien, men vi har naturligvis øget og skærpet kravene betydeligt. 

Når det kommer til afholdelse af konferencer, er det stadig tilladt at mødes op til 500 personer, så længe man tager visse forbehold. HUONE har siden sommerferien været venue for flere konferencer med op til 250 gæster i huset, og har med stor succes kunnet overholde både regeringens og vores egne sikkerhedsforanstaltninger, til stor tilfredshed for vores gæster. Vibeke Bjerregaard Iversen deltog i konferencen “Kræftdagen” arrangeret af Dagens Medicin og udtaler:

–  I øvrigt stor ros for toptunet logistik og tilrettelæggelse i coronaforbeholdenes tid.

Vi er stolte over at kunne byde vores gæster velkomne og få alle til at føle sig trygge ved at mødes i store forsamlinger. Som en ekstra service ved konferencer,  tilbyder vi at livestreame foredrag til andre lokaler, for dermed at kunne fordele antallet af gæster ud i flere af vores inspirerende lokaler, så vi på den måde sikrer ekstra god afstand mellem gæsterne. Vi går således på kompromis med lokalernes kapacitet og sørger for, at der kun er det antal gæster i lokalet, som er forsvarligt og tilladt i forhold til myndighedernes retningslinjer.

HUONE Copenhagens møde- og konferencefaciliteter er indrettet i en tidligere flyhangar, og det gør, at vi har ekstra højt til loftet og masser af plads. De rammer vi tilbyder vores kunder, gør det lettere for vores gæster at holde god afstand, selv når vi byder velkommen til større konferencer. I pauserne kan vi desuden fordele gæsterne ud på to etager, og det betyder rent praktisk, at det er enkelt for vores mødegæster at holde den nødvendige sikre afstand. 

Derudover har vi en anden vigtig fordel hos HUONE. Vi lever kun af at arrangere møder, konferencer og events, dvs. vi har ingen overnattende gæster. Det betyder, at vi kun har gæster i huset, som deltager i møder og derfor er mængden af mennesker på samme sted til enhver tid begrænset.