People of HUONE: Casper Nygaard Treldal

Næste kreative ildjsæl i vores People of HUONE-serie er Casper Nygaard Treldal, frokostkok hos HUONE Copenhagen. Casper har været en del af teamet siden begyndelsen af 2022 og er en del af vores køkkenteam. Casper er kendt for sin sans for bæredygtig madlavning og kvalitetsforplejning. Lær Casper Nygaard Treldal bedre at kende her!

  • Jeg arbejder som frokostkok, og det er en funktion, der involverer mange forskellige opgaver. Det er ikke bare at stå at lave mad, men også et spørgsmål om koordinering og planlægning. Vi samarbejder bredt, og som køkkenteam skal vi altid kunne se ting fra hinandens vinkel.
  • Det mest usædvanlige ved HUONE er mødelokalerne. Det er et fantastisk koncept, jeg ikke er stødt på før. Det er anderledes, og tingene bliver mere mindeværdige. Det giver gæsterne en chance for at huske deres konference, personalefest eller møde tydeligere.
  • Mit favoritlokale hos HUONE er Lapland Room. Det er det, fordi man kan drømme sig lidt væk. Man kan kigge op i det fine loft med nordlys eller ud af vinduet. Man kan rejse et helt andet sted hen end hvor man er. Det skaber den stemning for mig.

Lapland Room

Lapland Room er et af vores mest unikke mødelokaler, fordi du kan sidde under nordlyset, mens du udtænker store visioner med dit team. Det er passende op til 18 personer.

  • Hvis jeg skulle designe et lokale til HUONE, skulle det være Trampoline Room. Det giver en følelse af at springe ud i ting. Det giver også en nogle andre minder, end man normalt ville få til et møde eller en konference. Der skulle være trampoliner i gulvet, eller også skulle pladserne være trampoliner. Det skulle være et konferencelokale, fordi et heldagsprogram godt kan rumme de forskellige elementer, lokalet ville tilbyde. 
  • At arbejde for HUONE har lært mig rigtig meget om vigtigheden af kommunikation og planlægning. Vi har mange forskellige typer af aktiviteter og gæster, og det skal altsammen gå op i en større enhed. Vi varetager mange funktioner, og vi har meget kommunikation med gæsterne om både forplejning, vores kreative lokaler og helhedsoplevelsen.
  • Mit hemmelige talent er, at jeg er virkelig dygtig til førstehjælp. Jeg fik 96 point ud af 100 i min prøve, så det er mig, man skal kalde på, hvis man har brug for hjælp.
  • Tre ord, der får mig til at smile er mad, fordi mad er en vej til glæde. Når man nyder et godt måltid mad, er det svært at være i dårligt humør; familie, fordi min familie betyder alt for mig. Jeg blev gift i 2020, og jeg smiler altid, når jeg tænker på min kone; hygge, fordi der altid skal være plads til hygge. Hygge er både noget, man gør sammen med kollegaer, familie og venner. Det skal der altid være plads til.

Casper Nygaard Treldal

Casper er kendt for sin kvalitetsbevidsthed og gode planlægning, og så er han glad for den stemning, som særligt Lapland Room giver. 

Baseret på Casper Nygaard Treldals erfaring fra HUONE er hans bedste eventtip:

Koordination, planlægning – og hold øje med uret. Hvis man informerer om allergener, særlige ønsker til ens event og ændringer i dagsordenen 48 timer før, kan vi bedre planlægge ud fra det, end hvis det sker 5 minutter før.”

Mød andre People of HUONE her