Skip to content
+45 88 618 390

5 måder at forbedre din virksomheds jubilæumsfest på

Vi tror på, at alle milesten er værd at fejre, og de er den perfekte undskyldning for at holde en fremragende jubilæumsfest! Hvad med at bruge muligheden til at inspirere dine ansatte? Eller skabe teamspirit? Hvorfor skulle det ikke være anledning til også at tiltrække nye kunder ved at fremvise din virksomheds succes?

Her er vores forslag til, hvordan du får mest ud af din virksomheds jubilæum og sikrer, at det bliver en fest ingen glemmer!

Blog post CTA: 2020 trends

1. Fremvis jeres største præstationer

Vis en kort præsentation om virksomhedens historie og del de store højdepunkter (og lavpunkter). Det er den perfekte anledning til at minde de ansatte om virksomhedens rejse: Hvor startede i, og hvad har det krævet at komme til, hvor I er nu.

Ud over at vise jeres resultater, så grib muligheden for at fortælle om fremtidens målsætninger. Hvad vil I gerne fejre om fem år? Kommuniker fremtidens strategi i øjenhøjde med dine ansatte.

2. Tid til at skabe minder

Det giver sig selv, at man skal tage billeder af eventet: Du kan dele dem på jeres sociale medier, og skabe buzz omkring jeres event. Eller hvad med en fotoboks for at skabe sjove og interessante billeder? Det er virkelig let at sætte op – alt du har brug for, er jeres jubilæumslogo i baggrunden og et par sjove rekvisitter (store solbriller, sjove hatte, osv). Vær klar til at have det sjovt!

3. Gør det sjovt og mindeværdigt

Engager dine ansatte og inspirer dem til at deltage ved at arrangere sjove spil – og hvorfor ikke have en lille pris til vinderne? En ‘hvor godt kender du virksomeden’-quiz kan være et godt og underholdende indslag.

4. Vær taknemmelig

Så er det tid til følelser! Dit firma er, hvor det er i dag på grund af dit hårde arbejde, men også på grund af nøglepersonerne i dit liv: Familie, venner, partnere, ansatte – du ved hvem de er. Det er tid til at takke dem for deres indsats og for deres bidrag til virksomhedens succes. Det behøves ikke være en formel takketale. Vær kreativ, du kan for eksempel efterlade håndskrevne noter under deres tallerkener. Fejr dine ansatte og anerkend deres hårde arbejde.

Du kan også dele nogle af dine kunders bedste historier og udtalelser ved at samle dem i et slideshow. Du kan også printe de bedste kommentarer (eller skrive dem i hånden!) og sætte dem på væggene eller skabe et specielt sted (fx. et træ), hvor de kan blive fremvist. Hvis du har mere tid, så kan du også lave en video og invitere nogle af jeres kunder til at sige et par ord om jeres virksomhed.

5.Styrk virksomhedskulturen

At have et stærkt og forenet team er en af din virksomheds vigtigste styrker. Men der er sjældent tid til at socialisere på travle arbejdsdage. Skab mulighed for en mere afslappet og hyggelig atmosfære så dine ansatte kan lære hinanden bedre at kende. Eller hvad med at lade dem invitere deres venner for at det bliver endnu mere afslappet?

Interne arrangementers do’s and don’ts