Skip to content
+45 88 618 390

People of HUONE: Dennis Olsen

Næste entreprenør i vores People of HUONE-serie er Dennis Olsen, køkkenchef hos HUONE Copenhagen! Dennis tog roret som kaptajn i køkkenet i starten af november 2021 og drømmer om at sætte fokus på stop af madspild, bæredygtighed og glade gæster i alt, hvad han laver. Lær ham bedre at kende her!

Jeg arbejder som køkkenchef. Mit job er at sørge for, at der er mad på bordet, kort og godt, at køkkenet fungerer, og, som det primære, at gæster er glade for det, vi serverer.

Det mest usædvanlige ved HUONE er helt klart vores sammenhold og det fokus, vi har på teamet og vores fælles pauser. Jeg har været kok siden 2009, og jeg har aldrig oplevet andre steder, hvor man så fokuseret udvikler fællesskabet. Stedet er også helt usædvanligt. Jeg synes, det er helt fantastisk, man kan finde mødelokaler, hvor man bare kan slappe af og blive nysgerrig og inspireret.

Mit favoritlokale hos HUONE er helt klart køkkenet. Jeg kan rigtig godt li’ køkkenets indretning og muligheder. Her er alt, hvad jeg skal bruge.

Hvis jeg skulle designe et lokale til HUONE, skulle det være et madrum. Her skulle der være billeder af mad, som hang rundt omkring, og selvfølgelig skulle man sidde behageligt og stille og roligt som i de andre lokaler. Det skulle føles lidt som at sidde i et køkken, og så kunne man indrette buffeten udenfor efter det.

Dennis Olsen madlavning

(Dennis Olsen vil have fokus på bæredygtig madlavning og velsmag – og frem for alt frisklavet mad)

Min vision for mit virke som køkkenchef hos HUONE er at skabe et fantastisk team, der kan udrette noget stort. Og så er det vigtigt for mig at minimere madspild og være bæredygtig hele vejen rundt i den måde, vi forbruger mad. Jeg vil gerne være mere økologisk og lokal i mit valg af råvarer. Jeg bor selv på landet og tager ud til landmanden for at hente sæsonen friske råvarer. Det vil jeg gerne være inspireret af her.

Mit hemmelige talent er at tage udfordringer med åbne arme. Jeg siger ikke nej til ting. Jeg planlægger det godt ud fra køkkenets muligheder og får det til at ske.

Tre ord, der får mig til at smile: Mine børn, de får mig til at smile. Mine kollegaer får mig til at smile. Jeg glæder mig til at møde på arbejde. Og så selvfølgelig mad. At stå i køkkenet og vide, at den mad, man laver, gør folk glade.

Mit bedste tip til en god mødeforplejning er, at man møder ind og laver det bedste resultat til kunden og værdsætter det, man laver. Maden skal være frisklavet. Det er alfa omega. Man skal lægge kærlighed i maden, man serverer.

Kontakt Dennis Olsen og andre People of HUONE her.

Læs mere om vores forplejning og services her!